Nyheder

I forbindelse med beslutningen om nedlukning af JORK, har bestyrelsen gennemgået matriklen for at klarlægge, hvilke aktiver, JORK råder over.

Disse aktiver vil blive udbudt til salg med overtagelse, når JORK lukker ned for driften (fra juli 2026).

 

Vi vil gerne indbyde til besigtigelsesdag med auktion, salg og bortgivelse

lørdag den 4. juli klokken 10 - 11 på JORK

Nedergårdsvej, 6064 Jordrup

 

Aktiverne er opdelt i følgende kategorier:

  • Sælges ved budrunde (mindstepris er angivet)
  • Sælges ved lodtrækning og derefter først-til-mølle (se nedenstående - pris er angivet)
  • Bortgives (se nedenstående - der trækkes lod hvis flere interesserede)

En liste over aktiver i udbud kan ses vedhæftet herunder.

 

Vi vil gerne gøre opmærksom på følgende:

  • Budrunden:

Budrunden finder sted på besigtigelsesdagen, den 4. juli klokken 10.30.

Man skal være repræsenteret på dagen eller have indgået en aftale med bestyrelsen inden, hvis man ikke kan deltage.

  • ”Først-til-mølle”:

Aktiverne udbydes først til salg på besigtigelsesdagen, den 4. juli 2026. Der kan ikke bydes/reserveres inden denne dag.

Alle med interesse i aktiver i ”først-til-mølle”-kategorien kan meddele dette på dagen mellem klokken 10.00 og 10.15. Er der flere interesserede på specifikke aktiver, trækkes der efterfølgende lod om disse.

De aktiver, der herefter ikke er solgt, sælges efter ”først-til-mølle”.

  • Bortgivelse:

Aktiverne bortgives først på besigtigelsesdagen, den 4. juli 2026. Der kan ikke reserveres inden denne dag.

Alle med interesse i aktiver i ”bortgives”-kategorien kan meddele dette på dagen mellem klokken 10.00 og 10.15. Er der flere interesserede på specifikke aktiver, trækkes der efterfølgende lod om disse.

De aktiver, der herefter ikke er bortgivet, bortgives efter ”først-til-mølle”.    

 

Vær opmærksom på, at køber/aftager selv står for nedtagning/afhentning af det købte/aftagne og at matriklen skal forlades i pæn stand.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Jordrup og Omegns Rideklub.


Aktiver til salg på JORK 4. juli 2026.pdf




Velkommen til Jordrup og Omegns Rideklubs (JORK) hjemmeside!

JORK er en lille hyggelig klub, der udelukkende er drevet af frivillige kræfter. Vi hjælper hinanden med alt, og er afhængige af, at alle vores medlemmer giver en hånd med i det daglige arbejde med at passe vores heste.

På JORK går man ikke til ridning, men til hest. 

Her på siden finder du faste punkter for klubben - hvem er vi, vedtægter, bestyrelse, priser, billeder mm. 

Er du eller dit barn interesseret i at gå til ridning, skal I kontakte Birte Kyed Andersen på telefon 23338773 inden tilmelding. Dette gælder også, hvis man skulle være interesseret i opstaldning.

Som nyt medlem bedes du læse følgende:

Velkommen til Jordrup og Omegns Rideklub JORK folder 2025.pdf

ORDENS OG SIKKERHEDSVEJLEDNING JORK 2023.pdf

Vedtægter JORK 2026.pdf

Glade hestevrinsk fra 
 
Jordrup og Omegns Rideklub



Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer