Smitsomme sygdomme

RETNINGSLINJER FOR JORK I FORBINDELSE MED SMITSOMME SYGDOMME HERPES/KVÆRKE
Vi følger de generelle retningslinjer som udpeges af SEEGES/DRF og dyrlægerne som kan ændres i tilfælde af større udbrud/udbredelse.
Kategorisering af stalde i relation til smitsom sygdom:
Gruppe 1 - Raske stalde:
• Daglig observation af alle heste.
• Ved deltagelse i samlinger (stævner, væddeløb, kåring, dyrskue, avl) bør man som minimum tage temperatur på hesten:
• Dagen før deltagelse (gælder hvis der ikke er konstateret aggressivt herpesudbrud i DK)
• Dagligt i 10 dage før deltagelse (gælder hvis der er konstateret aggressiv herpesudbrud i DK).
Gruppe 2 - Stalde med symptomer på luftvejsinfektion:
• Karantæne 14 dage fra sidste hest er raskmeldt (ingen til- eller afgang af heste til stalden).
• Isoler syge heste, så vidt muligt. Daglig temperaturtagning.
Gruppe 3 - Stalde med konstateret Herpesvirus 1 infektion:
• Karantæne minimum 21 dage fra sidste hest er raskmeldt (ingen til- eller afgang af heste til stalden).
• Isoler syge heste, så vidt muligt.
• Temperaturtagning morgen og aften.
• Desinfektion og tøjskift for alle med kontakt til stalden.
• Desinfektion af udstyr og staldoverflader inden genåbning af stalden.
• Skriftlig plan for ophør af karantæne før genoptagelse af deltagelse i samlinger.

I tilfælde af man oplever en af ovenstående scenarier giv direkte besked i form af telefonopkald, sms eller mail til formanden eller en i bestyrelsen så vi kan få det meldt korrekt ud til alle. Tjek op på du har fået fat i os, så der bliver taget aktion også i ferier og lign.
 
Her eksempler på forskellige scenarier:
Hvis der er bekræftet diagnose af herpesvirus 1 overgår stalden til gruppe 3 håndtering
Har du været til stævne og der efterfølgende meldes ud der har været heste på stævnepladsen som har fået konstateret herpes bedes du oplyse klubben herom så vi kan advisere andre brugere. Du skal tage temperatur på din hest de næste 10 dage morgen og aften så vi er sikre på den ikke er rask smittebærer. Skema på temperaturmåling skal udfyldes.
Vi informerer vore medlemmer og brugere af faciliteterne at vi har en potentiel smittebærer i stalden så folk selv kan tage stilling til om de vil komme på JORK med deres heste. På dag 11 uden symptomer på den ”potentielle smittebærer” er der normale forhold igen og stalden er åben.
Kommer din hest fra en stald hvor der bliver konstateret herpes og du lige er flyttet skal du oplyse klubben herom så vi kan advisere andre brugere. Du skal tage temperatur på din hest de næste 10 dage morgen og aften, så vi er sikre på den ikke er rask smittebærer. Skema på temperaturmåling skal udfyldes.
Vi informerer vore medlemmer og brugere af faciliteterne at vi har en potentiel smittebærer i stalden så folk selv kan tage stilling til om de vil komme på JORK med deres heste. På dag 11 uden symptomer på den ”potentielle smittebærer” er der normale forhold igen og stalden er åben.
Har du besøgt stalde med herpes eller kværke Skal du skifte tøj og sko, tag gerne et bad og som minimum vaske hænder meget grundigt og desinficere udstyr inden det kommer med i stalden på JORK.
Bruger du dine egne strigler hos os og i andre stalde skal de ligeledes desinficeres, brug kun JORKS egne strigler i perioden.
Karantæneperioden beregnes altid fra sidste syge hest på stedet er raskmeldt. Dvs. når alle symptomer på feber, hoste, snot o.l. er ophørt hos alle heste
Flytning af heste frarådes derfor generelt.
Hvis man vælger at flytte heste væk fra en karantæne, vil stedet, man flytter til, ligeledes blive underlagt karantæne af samme længde, som stalden man flytter fra. Man bør orientere alle involverede grundigt om de potentielle risici i den forbindelse.

Er der udbrud i landsdelen Hold dig orienteret om hvor der er udbrud, og undgå direkte kontakt til staldene, tag dine forholdsreglerne uden at gå i panik.

 
Praktisk guide til håndtering af smitsom sygdom i stalden

Smitsomme sygdomme blandt heste er et område, som der er kommet større og større bevågenhed om i de senere år. Der bliver i den forbindelse stillet en del spørgsmål til Dansk Ride Forbunds administration og veterinærkonsulent. Derfor udarbejdes denne guide til at varetage de mest almindelige problemstillinger. Hvis der konstateres tegn på smitsom sygdom på den fysiske facilitet (stald, klub), hvor man har sine heste opstaldet, eller hvis man har været i kontakt med en fysisk facilitet (eksempelvis stald, klub eller stævneplads), hvor der er konstateret tegn på smitsom sygdom, har man pligt til at sikre, at sygdommen ikke spredes til andre heste og/eller faciliteter. Ved tegn på smitsom sygdom bør man tilkalde en dyrlæge og få stillet en diagnose. Dyrlægen vil på baggrund af symptomerne på sygdom vurdere, om der er behov for at etablere karantæne. Konstatering af smitsom sygdom kan ske både på baggrund af symptomer, eksempelvis feber og hoste, og/eller en specifik diagnose fra et prøvesvar. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at en prøve udtaget fra en hest med symptomer på sygdom kan være negativ ved laboratoriedyrkning (ikke vise tegn på sygdommen), selv om hesten er syg. Det er derfor altid symptomerne på sygdom i stalden, der er afgørende for, hvornår en facilitet kan raskmeldes. Hvis dyrlægen etablerer karantæne på en facilitet, skal alle overholde de anviste foranstaltninger. Man må aldrig deltage i aktiviteter under Dansk Ride Forbund med heste fra en facilitet, som er underlagt karantæneforanstaltninger. Hvis en hest flyttes fra en facilitet underlagt karantæne, skal hesten være rask i en tidsperiode svarende til den anviste karantæneperiode fra faciliteten, før man kan deltage i arrangementer under Dansk Ride Forbund. Længden og omfanget af karantænen kan variere for de enkelte faciliteter afhængig af sygdommen eller symptomerne på sygdom. Dyrlægen vil derfor lave individuelle anvisninger. Man kan dog tidligst deltage i aktiviteter under Dansk Ride Forbund 10 dage efter at sidste hest er raskmeldt, herunder feberfri, ophør af eventuelt næseflåd og indtørring af opbrudte lymfeknuder. Hvis der forekommer smitsom sygdom på en facilitet op mod afholdelse af et stævne under Dansk Ride Forbund, eller hvis heste fra en stald med smitsom sygdom ønsker at starte stævne tæt på en karantæneperiode kan Dansk Ride Forbund kræve, at Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent vurderer, om det er muligt. Det kan kræves, at hestene, der har været omfattet af karantænen, undersøges af en dyrlæge og findes smittefri inden faciliteten genåbnes. I andre tilfælde kan det ligeledes kræves, at Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent skal informeres.
Udarbejdet af Dansk Ride Forbunds Veterinærkonsulent Mette Uldahl – maj 2015
Vi opfordrer slutteligt hesteejere og dyrlæger til aktivt at give organisationerne besked med det samme, hvis man er i besiddelse af oplysninger om positive prøver, såvel nu som fremadrettet, da det er afgørende for at kunne anbefale en faglig korrekt håndtering af situationen.
En høj grad af ansvarlighed og åbenhed blandt alle hesteejere er nøglen til at stoppe smittespredningen. Situationen vurderes løbende og yderligere udbredelse kan medføre ændrede forholdsregler eventuelt indenfor regionale områder.
Herpesvirus 1 er en kendt virus hos heste i Danmark. Herpesvirus 1 er ikke anmeldepligtig, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke opsamler viden om udbredelsen. Dansk Ride Forbund, SEGES og ”Den Danske Dyrlægeforening – Faggruppe Heste” etablerer derfor egen overvågning i videst mulig udstrækning.
Hvis der bliver holdt øje med temperatur og almenbefindende hos alle heste, er risikoen for spredning blandt heste i kategori 1: ”raske stalde” minimal. Kategori 2 og kategori 3 skal ikke have nogen former for kontakt til andre heste, hvorved sådanne besætninger heller ikke udgør en risiko for den øvrige hesteverden.
 
Fakta om herpesvirus udbredelse
Herpesvirus er en sygdom, som har eksisteret i Danmark i mange år, både det der kaldes type 1 og type 4. De fleste danske heste har herpesvirus i kroppen, i særlige tilfælde kan virus genaktiveres og få hesten til at udskille smitte eller blive syg.
Derfor kan herpesvirus ikke udryddes, og man vil altid se enkelte heste blive spontant syge ind imellem.
Indenfor de seneste 5 år har der været kendte tilfælde af herpesvirus 1 udbrud med en grad af slingerhed/lammelse i blandt andet Nordjylland, Djursland og på Sjælland. Udbruddene har været enkelttilfælde og de har været løst ved at isolere staldene i en periode. Det er normalt i et land med en kendt udbredt forekomst af herpesvirus blandt heste.
Herpesvirus 1 forårsager feber, luftvejslidelser, lammelser og eventuelt abort hos drægtige hopper. Sygdommen starter oftest som en luftvejsinfektion med feber og hoste. Efter ca. 2 uger kan der tilstøde lammelser.
Herpesvirus 1 smitter primært som dråbeinfektion fra luftvejene ved såvel direkte kontakt fra hest til hest samt indirekte kontakt via tøj, skotøj, trailer, foder og udstyr til heste osv. Der kan også forekomme smitte fra andre legemsvæsker.
Vaccination kan foretages mod typer af herpesvirus, men dækker ikke optimalt mod herpesvirus 1. Hestens herpesvirus 1 smitter i øvrigt ikke mennesker.
Hvordan overvåges en hestebesætning?
Observation af hestenes almenbefindende og temperaturtagning er de primære værktøjer til at opdage sygdom og forebygge spredning.
Ved temperatur fra 38,3 og opefter bør følgende foretages:
• Tilkald dyrlæge
• Få stillet en diagnose, herunder få taget laboratorieprøver
• Ingen til- eller afgang af heste til stalden indtil situationen er afklaret
Ud fra resultatet af laboratorieprøverne inddeles håndteringen i tre grupper.
Hvis laboratoriesvaret er negativt og der i øvrigt ikke er andre symptomer i stalden, kan stalden åbnes igen (gruppe 1)
Hvis laboratoriesvaret ikke viser forekomst af herpesvirus 1, men der er symptomer i stalden på luftvejsinfektion eller anden smitsom sygdom, overgår stalden til gruppe 2
Hvis der er bekræftet diagnose af herpesvirus 1 overgår stalden til gruppe 3 håndtering

Med venlig hilsen
Dansk Ride Forbund, mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
SEGES, mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Den Danske Dyrlægeforening, Faggruppe Heste, mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.