Elevheste

Rideskolen råder over disse dejlige ponyer og heste, som altid giver vores elever og gud tur.

Flicka
Stg.mål 141cm.
Født 2008 og startede som elevhest hos os i august 2015
Flicka er en af favorit ponyerne. Flicka er en sød og rar pony, som gør alt for sin rytter. Flicka kan rides af alle og giver en god tur hver gang.
Hun er stille og rolig,  og tøffer bare rundt, hvis det er det man vil. Hun vil gerne arbejde og lave noget. Så kan det være man lige skal have en lille pisk med. Hun er ikke altid så glad for de andre heste, hvis de kommer for tæt på.
Ellers super sød Pony, som gerne vil lave noget eller bare tøffe rundt.

Flicka2020

Fanny (Privat ejet)
Stg.mål 144 cm.
Født. 2009 og startede som elevhest hos os i marts 2017
Fanny er en sød og glad pony.
Hun vil gerne arbejde og lave noget, men også bare tøffe rundt. Hun er ikke så glad for at blive trukket med rytter på ryggen. Og bliver lidt for glad hvis man skal springe.
Ellers er hun en rigtig hyggepony som gerne vil strigles.
På folden vil hun gerne bestemme over de andre ponyer.

Fanny2020

Mello (Clogheen Cremello)
Stangmål: 148cm.
Farve: Mello har en meget speciel farve – hun er cremello. Dette gør at hun har lyserød hud og blå øjne.
Født: 2010 i Irland og startede som elevhest hos os i august 2018
Mello kan rides af både børn og voksne, uanset om man er nybegynder eller øvet rytter. Hun vil helst bare gå og tulle, men kan sagtens gå fremad, hvis rytteren beder om det. Mello er sød og nem på staldgangen og elsker at blive striglet.
Mello kan IKKE vende i spiltovet og skal derfor bakkes ind i spiltovet. Hun bryder sig ikke om at få spændt gjord, så der skal man passe på, hun ikke napper.

Mello2020

Percy (Privat ejet)
Stg.mål 138 cm
Født 2014 og startede som elevhest hos os august 2019
Percy er ikke så erfaren i elevskolen, men klarer opgaven rigtig godt. Han er en sød pony og vil gerne på til ridning men har også en del at lære, så vi bruger ham til øvede ryttere. Sød på stald og elsker at blive nusset.

Percy2020

Foxy (Privat ejet)
Stg.mål 133 cm og startede som elevhest hos os August 2019
Født 2009
Foxy er en rigtig charmetrold med masser af hår og overskæg. Hun går til ridning med stor lyst og kan rides af alle. Går fint frem og nem at styre rundt på banen. Sød på stald og elsker at blive nusset.

Foxy2020

Gipsy
Stg.mål 125 cm og startede som elevhest hos os
Født 2008
Gipsy er vores mindste pony og en RIGTIG pony med masser af manke og tyk pels. Gipsy kan godt være lidt frisk. Bruges meget på trækhold men lærer man som lille rytter at ride Gipsy selv rundt på banen, er man rigtig godt i gang til at blive en dygtig rytter. Sød på stald og elsker at blive nusset.

Gipsy2020

Snehvide
(Privat ejet) Stg. Mål \itemize{begin} 127 cm startede som elevhest i 2015 Født 2004 Snehvide er en frisk pony, der elsker at blive nusset og hygget om. Hun kan ikke lide at få vasket ben.< Snehvide er god til at ride trec, spring, dressur og ponygames.  Alberte fik snehvide i 2014, før det har hun været elevpony i Nr. Hostrup rideklub. 

Snehvide2020

Ikaros (Privat ejet)
Stg.mål 176 cm
Født 2004 og startede som elevhest hos os i 2011
Ikaros er en stor hest, men kan bruges af alle store som små. Han er lidt tung at ride frem, man behøver jo ikke lave mere end højst nødvendigt. Rigtig god til nybegyndere og super god til dygtige ryttere som kan ride ham frem. Kan en masse øvelser og giver altid en god tur. Sød på stald men kan være lidt svær at flytte og løfte ben på.

Ikaros

Prinsessen
Stg. Mål 158
Født 2000 og startede som elevhest hos os i 2007
Prinsessen har været elevhest hos os i mange år og kan rides af let øvede ryttere (ikke helt nybegynder) da hun er en prinsesse. De sidste par år har hun haft lidt luftvejsproblemer så hun bruges ikke helt så meget mere. Sød at omgås i stalden, men hader dyrlæger.

Prinsessen2020

Smarten (Privat ejet)
Stg.mål 144 cm
Født 2011 Startet som elevhest 2020
Jeg er nem at ordne, men jeg kan godt stå lidt uroligt i spiltorvet. Jeg elsker at blive nusset og kan næsten falde i søvn af det nogle gange.
Jeg er sød at ride på og laver ingen unoder.

Wanda (Privat ejet)
Stg.mål 144 cm
Født 2004 Startet som elevhets 2020
Jeg er en frisk lille hoppe og kan gå rigtig pænt hvis min rytter også kan. Ellers tuller jeg bare rundt. Nem i stalden og elsker at blive nusset. Startet som elevhets 2020

Vigga (Privat ejet) Startet som elevhest 2020
Stg.mål 142 cm
Født 2014
Viggas fulde navn er Vikkelsøes Vigga, hun er født og opvokset i Bække.
Ditte købte hende som 3 års direkte fra avleren.
Vigga kan udover at gå dressur også gå for hestevogn. Hun er en dejlig ukompliceret hest.
I 2020 fik Vigga et føl Amaryllis.

Vigga2020

Raket (Privat ejet)
Stg.mål 147 cm
Født 2010 Startede som elevhest på JORK 2017
Rakets fulde navn er Raket møldrup, han er født i Fjerritslev hvor Ditte købte ham da han var 6 mdr gammel og han har været hos hende lige siden.
Raket er en frisk lille gadedreng med et stort og kærligt hjerte.
Raket elsker at springe og ride ponygames men er også en habil dressurhest.

Raket2020

 Hr. Hansen (Privat ejet)
Stg. Mål 128 cm.
Alder: 2010 Startede som elevhest på JORK 2020
Også kalden Hansi, jeg er en blandingspony, jeg har gået som elevpony i Nordjylland, inden jeg kom til JORK i 2020 Jeg er nysgerrig, opmærksom, en lille drillepind og et kæmpe nussehoved.

Hr hansen2020

Galliano

Galliano2020